SALTE CHOKOLADE- OG PEANUTSTYKKER

Veganske, glutenfri og uden mælkeprotein (25 stk.)



ANNELI ANDERSSON

Annelie Andersson driver bloggen Blomster & Bakverk, som er en herlig kombination af bagværk, vegetaropskrifter og havetips - altsammen illustreret med smukke billeder.

Blomster & Bakverk  blomsterochbakverk  anneliesblomsterochbakverk



INGREDIENSER

CHOKOLADE
125 g (1,5 dl) kokosolie (plus lidt ekstra til fyldet)
80 g (2 dl) kakao 3-4 tsk. ægte ahornsirup

FYLD
130 g (1 dl) cremet peanutbutter
2 tsk. kokosolie
2 tsk. ægte ahornsirup
2-3 tsk. Haupt saltlakridspulver
En knivspids flagesalt
25 små bageforme (papir)

FREMGANGSMÅDE

1. Start med at lave chokoladen ved forsigtigt at smelte kokosolien i en lille stegepande. Du skal bruge 2 teskefulde senere til fyldet, så et tip er at smelte alt på én gang. Stil panden til siden. Mål mængden af kokosolie du skal bruge til chokoladen i en lille skål og pisk det sammen med kakao og ahornsirup.
2. Find en lille plade frem (som passer til fryseren) og klargør 25 papirforme. Fyld hver form med omkring en halv teskefuld chokolade, så bunden er dækket. Sæt pladen i fryseren i omkring 10-15 minutter.
3. I mellemtiden kan du begynde at forberede fyldet ved at blande det hele i en lille skål. Rør godt med en ske indtil du har en glat og fin dej. Smag gerne på den, og se om du vil have den mere salt. Fyldet kan enten tages med en ske eller sprøjtes ud.
4. Tag pladen ud af fryseren og fyld nu formene med det salte peanutfyld. Et ordentligt lag og næsten helt ud til kanterne. Derefter fordeler du resten af chokoladen ved at hælde en teskefuld chokolade over fyldet, så det er dækket. Sæt derefter pladen tilbage i fryseren i omkring 10-15 minutter, så det hele stivner. Nu er stykkerne klar, og du kan putte dem i en krukke med låg på. Opbevar dem i køleskabet og vær opmærksom på at chokoladen hurtigt bliver blød ved rumtemperatur, så tag kun et par stykker frem ad gangen.


SALTE CHOKOLADE- OG PEANUTSTYKKER

Veganske, glutenfri og uden mælkeprotein

Populärt

Svenskjävlar!
1-3 arbejdsdage
Læg i indkøbsvognen
Svenskjävlar! xxl
SALG
Midlertidigt udgået
140kr 320kr
Pastille Calabria
1-3 arbejdsdage
Læg i indkøbsvognen
Salmiakpulver
1-3 arbejdsdage
Læg i indkøbsvognen
Log ind